Naturbørnehaven – Vinter – 2023/2024
I år blev det rigtig vinter! Vi havde flere kælkedage allerede tidligt. Januar blev også fin, med masser af sne. Vi kan kælke lidt på legepladsen, selv om det er vildere i Rubjergparken, så der tager vi ofte over. Her er der også masser af sne til snemænd, sneboldkamp og til at bygge nogle fine snehuler og sneborge.
Når der er sne er det også meget nemt at se dyrespor og dem så vi en del af da vi dravede mod Kastanjelunden. Det blev en fin dag med bål, lækker bålmad og leg på is på et lille vandhul.
Sne og is var også med på en af forsøgsfredagene, hvor vi samler alle børnene i køkkensalen og laver science. Luft og vand har været andre forsøgstemaer. Børnene er engageret og optagede disse dage.
Det var stort, at Andreas Mogensen igen skulle ud i rummet og de ældste børn har prøvet et materiale fra Naturvidenskabernes hus om ”Rumfart”. Hvordan lever de på rumstationen? Hvordan træner de og hvad er vægtløshed? Børnene lavede rumraketter af papir. Vi afsluttede med at affyre dem – udendørs! – de bedste røg 20 m op!
I vintermånederne hører også julen til. Julen er fyldt med hyggelige traditioner. Fælde juletræ. Jul i kirken. Juleklip. Risengrød i skov. Kanelius – vores egen nisse, der bor i kælderen. Juledrillerier. Julefrokost. Bedsteforældre dag, hvor der laves juledekorationer med lys som børnene selv støbt.
Alle børn øvede Lucia og gik i et smukt optog udendørs for forældre og søskende. De var også nede på Kildevang og sang til stor glæde for de gamle, og vores børn er stolte over at fremtræde.
Kulturelt har vi været til kunstudstilling og set den lokale Irene Østergaards skønne billeder og figurer, samt en ukrainsk kvindes farvestrålende malerier. En dag havde vi besøg af en forælder der spillede cello + veninden der spillede klassisk guitar. Smuk koncert, hvor der var en hel del forældre med som tilskuere.
Togturen til Århus og ”Den Gamle By” var en af højdepunkterne. Børnene synes gamle dage er fascinerende. Med damplokomotiv, en halvfjerdser- børnehave, hestevogne, fattige menneskers bolig – og de riges. Gamle butikker. Vandmøllen.
Børnene har selvfølgelig også haft deres fester. Fastelavn, hvor vi alle er fantasifuldt udklædte og slår katten af tønden. Derudover har vi Pyjamas-Bamsefest når vi åbner Naturbørnehaven efter juleferien.
Vintermånederne er vi ikke så meget på skovture – måske kun en gang per uge. Flere dage spiser vi inde både frokostmadpakkerne og frugten. Sneen gjorde at vi kom ud og bevægede os en hel del. Kropslig udfoldelse er der også, når alle har taget toget til Viborg Svømmehal, hvor vi har været 3 gange. Meget populært! Vi når også ofte en tur op til Viborg Biblioteket og deres cirkuskælder.
Vinteren er (også) rammen om et godt børneliv i Naturbørnehaven!